HOS WHATUPDOG ELSKER VI HUNDE


Her behøves du ikke undskylde for, at hunden hopper op eller snuser rundt.
Jo bedre og sjovere din hund har
det, jo bedre bliver billederne.


Vi bruger aldrig tvang eller rykken i snoren. Det er hunde vi arbejder med, ikke små robotter. Der er tid og plads til en masse fejlskud, for når det rigtige billede så kommer, så ér det der også bare. Intet er mere udtryksfuldt end 2 store, brune hundeøjne, hvilket også giver endnu mere grund til ikke at fotografere hvis hunden er stresset eller trykket. Ikke at jeg har mødt særlig mange som reagerer sådan, men sker det, så giver vi tid, ro og godbidder.

PRISER OG INFO

HUND I STUDIE 


Studiet ligger i Hvidovre, der er gratis parkering lige overfor og ellers er der kun 250 meter fra Rødovre S-togsstation.

I studiet er der en begrænsning på hvor meget hunden kan løbe rundt (i hvert fald hvis billedet skal være skarpt :-D). Men her kan vi virkelig arbejde med udtryk, og her er heller ikke alt muligt andet som kan forstyrre.

For sikkerheds skyld, skal du selv medbringe nogle godbidder som du ved din hund elsker, jeg har også nogle med - men tænk hvis de ikke faldt i god jord.
(Der er selvfølgelig vand på stedet).


Du må meget gerne medbringe noget af hundens favoritlegetøj. Du kan også medbringe andre personlige ting som du gerne vil have med på billederne - det kan være alt fra solbriller og kasket, til hundekurven, et bestemt tæppe eller måske en kæmpe pokal. 

 

Du kan enten være med helt tæt på, hvis det er bedst for hunden, og i sjældne tilfælde hvor hunden har for svært ved at koncentrere sig, kan du også stå i entreen og følge med igennem et vindue.


- 1200kr for 1 times fotografering -
   (inklusiv 350kr for studieleje)

HUND I NATUR 


Du skal medbringe vand og masser af godbidder, og meget gerne hundens yndlingslegetøj (hvis den altså er til legetøj).

Hunden skal helst have et tyndt halsbånd på - kan den løbe løs er det super, kan den ikke, skal du medbringe en lang, tynd line. Lad mig vide, hvis du ikke har en. 

Før fotograferingen, taler vi om hvor du gerne vil have lavet billederne og om der er bestemte ting jeg skal være opmærksom på ift hunden eller steder der ikke er så passende. Det er aldrig et problem at lave fotograferingen et sted hvor det ikke vrimler med andre hunde eller mennesker. 


Informationer jeg især gerne vil have på forhånd: 

 

- Kan din hund løbe løs og/eller sættes af og kaldes tilbage?

- Hvilke øvelser/tricks kan din hund? Det kan være sit og dæk, hente bold, hop eller gø på kommendo osv.

- Er din hund ok med at hoppe op på feks et bord?


- 1000kr for 1 times fotografering -

HUND I HJEM 


En mulighed for syge eller meget utrygge hunde, hvor jeg kommer hjem til dig og fotograferer enten i hjemmet eller i din baghave. Jeg medbringer kunstigt lys. 

Vi aftaler på forhånd om jeg skal medbringe en baggrund, hvis du ønsker studiebilleder.
Hvis ja, skal jeg cirka bruge 3 meter i bredden og 3 meter foran baggrunden.

Billederne kan dog sagtens laves uden, eksempelvis op af en væg eller andre fine og hyggelige kroge som du har i dit hjem.  


- 1100kr for 1 times fotografering -

GAVEKORT


Giv et gavekort til en hundetosset ven. 
Jeg aftaler detaljerne sammen med modtageren - medmindre det er en komplet overraskelse, så aftaler jeg det naturligvis med giveren. 


Gavekortet virker i et år fra datoen hvor det gives. Jeg betaler portoen ved forsendelse.


Klik på linket her, og se de forskellige muligheder:

LOGIN 


Login til private albums. Har du mistet koden, så kontakt mig endelig. 


Du kan bruge hvilken som helst email, og du kan også give koden og linket videre til andre du ønsker skal se billederne.


Emailen bruges kun til at du kan markere dine favoritter, og vende tilbage og gense dem.

PRINT OG DIGITALE FILER

Handelsbetingelser for WHATUPDOG.

 

Fotografier lavet af WHATUPDOG må ikke videresælges uden min accept, men kun bruges privat, medmindre andet er aftalt - privat inkluderer også online brug såsom hjemmesider, Facebook og andre sociale medier, forums m.v. Disse steder skal billederne optimeret til netbrug altid bruges. Print billeder er der ingen logo på, men det er der på filer optimeret til brug på internettet. For erhvervsfotografering, gælder det også, at billeder aldrig må videresælges uden min accept, men udover det har du ret til at bruge billederne på diverse sociale medier, til print og naturligvis som reklame for dit firma. Husk at jeg altid kan være behjælpelig med grafiske opsætninger, såsom visitkort, flyers osv. 


WHATUPDOG har frit ret til at bruge billederne på egne hjemmesider, Facebooksider og andre steder relateret til fotografering. Dette gælder også som reklamering for mine produkter, medmindre andet er aftalt. Du kan altid lade mig vide om du ønsker at være anonym, for erhverv vil jeg altid, hvis muligt, sørge for at skrive dit firma på for reklame.

Billeder leveres færdigredigerede og du må ikke videreredigere på dem, herunder inkluderet at du ikke sætter flere filtre på, hvis du oploader til sociale medier. Beskæring kan være nødvendigt såsom at profilbillede på Facebook er kvadratisk eller topbanner på Facebook er mere aflangt end originalbilledet, men udover oploads ala dette, er billederne normalvis beskåret bedst muligt og bør derfor ikke ændres, medmindre det decideret er nødvendigt et sted.